FORENINGSLIVET I VEJEN

FORENINGER     FRIVILLIGHEDSARBEJDE
FÆLLESSKABER     FAGLIGE ORGANISATIONER

CLUBS & ASSOCIATIONS     VOLUNTEER WORK
COMMUNITIES     SOCIAL LIFE     TRADE UNIONS

 

Indtryk af foreningsliv, frivillighedsarbejde og faglig organisation i Vejen -
- som det er registreret i vejvisere og andre medier -
- offentliggjort ved annonceringer, avisomtale m.m. -
- og som det kan belyses og illustreres gennem personlige erindringer -

- under udarbejdelse -

 

Tilbage til Temaer     Til Startsiden

 

Blå markeringer er links til tekst og billeder på denne side -
- eller til denne hjemmesides andre sider - eller er eksterne links til andres hjemmesider.
Vend tilbage til sidst aktiverede link ved klik på pil øverst til venstre på skærm.
Når pil bliver til hånd på billeder kan disse ses i større formater med et klik.

 

BOGMÆRKER

REGISTER

HVAD ER EN FORENING     MAN FORSAMLER SIG

FANTASTISKE FÆLLESSKABER     FANTASTIC COMMUNITIES

PRÆSIDENT OBAMA I KOLDING: STYRK FÆLLESSKABET

    PRESIDENT OBAMA IN KOLDING: STRENGTHEN THE SPIRIT OF COMMUNITY


BEUNDRINGSVÆRDIG INDSATS AF DE FRIVILLIGE

FORENINGERNES DAG     TRE JUBILÆER     ANDELSFORENINGERNES VÆKST

 

Reglerne for frivilligt arbejde kan findes på dette eksterne link: frivillighed.dk
Her orienteres om frivilligt arbejde, når det ydes af -
- efterlønnere, førtids- og folkepensionister -
- og om den nye (pr. 25. maj 2018) persondataforordning o.m.a.

 

REGISTER

Registrering i alfabetisk orden -
- af alle tidligere og nuværende foreninger i Vejen og Omegn -
- med links til bogmærker på denne side hvis foreningen er uden fast adresse -
- eller til andre sider hvis adresse findes -
- og med relevante oplysninger om disse foreninger -

- klik på blå markeringer -
- og vend tibage hertil med klik på pil øverst til venstre på skærm -

FORENINGER

KATEGORI

STIFTET

Arbejdernes Samaritter-Forbunds Vejen afdeling

Socialt arbejde

1907

Askov Bylaug

Lokalråd

1886

Askov/Malt Jagtforening

Jagt

1929

Askov-Malt Ungdoms- & Idrætsforening

Idræt

 

Askov Spejder

Spejdere

 

Bostedet Broen

Socialt arbejde

2014

Børns Voksenvenner

Pædagogik

 

DAF - Dansk Arbejdsmandsforbund

Fagforening

1900

Dansk Kvindegymnastikforening

Idræt

 

De unges Valgret for Askov og Omegn

Politik

 

Diabetesforeningens lokalforening i Vejen

Helse

 

DIS Kongeåen - Slægtsforskningsforening

Slægtsforskning

2014

FAGLIGE ORGANISATIONER 1938-1957

Fagforeninger

 

FC Kurdistan

Sport

2016

FDF - Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund

Børne- og ungdomsorganisation

 

Folkeuniversitetsforeningen

Forelæsninger

 

Foredragsforeningen

Foredrag

 

Grænseforeningen for Vejen og Omegn

Danskhed

1922
2015

Hjerteforeningen i Vejen

Helse

 

"HUSET"

Frivilligcenter

1989

Høreforeningen Vejen - Lokalafdeling

Helse

 

Indre Mission

Religion

 

KFUK De grønne pigespejdere i Vejen

Spejdere

 

KFUM Spejderne Vejen

Spejdere

1936

KLO - Kultur og Litterær Orientering - i Vejen

Kultur

 

"KNUDEPUNKTET"

Aktivitetscenter

1985

Kongeå Egnens Garderforening

Forsvaret 1958

Kunstforeningen for Vejen og Omegn

Kunst

1905

Kvindevalgretforeningen for Vejen og Omegn

Politik

 

L'hombre Klubben

Kortklub

 

Lions Klub Vejen

Velgørenhed

 

Lions Klub Vejen - Tusindfryd

Velgørenhed

2006

Living Joy

Sang

1998

Logen "Fællesmaalet"

Loge

 

Malt Forsamlingshus

Forsamlingshus

1887

Malt Herreds Biavlerforening

Økologi

1976

Motorcykelklubben MC Trolden

Fritid

2011

Natteravnene i Vejen

Socialt arbejde

2001

Ny i Vejen

Integration

 

Odd Fellow

Loge

1971

Petanqueklubben 99

Fritid

1999

PROPA

Helse

 

Røde Kors Vejen

Socialt arbejde

 

Scleroseforeningen Vejen

Helse

 

Shotokan Karate-Do Kai - Karate i Vejen og Rødding

Sport

 

Skibelundforeningen

Historie

1869

Slægtsforskning Kongeaaen

Slægtsforskning

2014

Sløjdscenen

Teater

1991

Snedkernes Fagforening

Fagforening

1907

Socialdemokratisk Forening

Politik

 

Soroptimist International Vejen

Velgørenhed

1994

Studio 73 - Vejen Fritidsteater

Teater

1973

Støtteforeningen for Ungdomsarbejde i Askov-Malt

Ungdomsarbejde

 

Sydjysk Veteranklub

Fritid

1995

Syg i Vejen

Støtteforening

2014

Vamdrupvejens Kolonihaveforening

Kolonihave

 

Vejen Afholdsforening

Sundhed

 

Vejen Atletikforening

Idræt

1937

Vejen Badmintonklub

Sport

1938

Vejen Basketball Klub - BKV 81

Sport

 

Vejen Billardklub

Sport

 

Vejen Bokseklub

Sport

1937

Vejen Bordtennisklub

Sport

1980

Vejen Bridgeklub

Sport

1968

Vejen Bueskytteforening

Sport

1983

Vejen Danseforening

Dans

 

Vejen demokratiske Forening

Politik

 

Vejen Folkedanserforening

Dans

1949

Vejen Gymnastikforening

Sport

1929

Vejen Handelsstandsforening

Handel

1913

Vejen Håndboldklub

Sport

1941

Vejen Haandværkerforening

Brancheforening

1872

Vejen Inner Wheel Klub

Velgørenhed

1969

Vejen Kolonihaveforening

Kolonihave

 

Vejen kvindelige Gymnastikforening

Idræt

 

Vejen-Læborg Arbejderforening

Politik

 

VEJEN MINIBY

Lokalhistorie

2004

Vejen og Omegns Forskudsforening

Økonomi

 

Vejen og Omegns Frimærkeklub

Filateli

1969

Vejen og Omegns Sportsfiskerforening

Sport

1947

Vejen og Omegns Tandemklub

Fritid

 

Vejen Pensionistforening

Fritid

 

Vejen Senior Club af 1995

Fritid

1995

Vejen Sportsforening

Sport

1890

Vejen Svømmeklub

Motion

1951

Vejen Tennisklub

Sport

1905

Venstre i Vejen

Politik

 

VÅGETJENESTEN

Omsorgsarbejde

2012

Ældre Sagen i Vejen

Socialt arbejde

 
 

MEN HVAD ER EN FORENING ?

"En forening er en sammenslutning af personer, der har et fælles formål.
De sidste tre årtier af 1800-tallet kaldes ofte ”foreningstiden” -
- fordi det var i den periode, at der blev oprettet -
- et stort antal foreninger i hele landet.
Traditionen går tilbage til 1700-tallets patriotiske selskaber -
- og 1800-tallets gudelige forsamlinger -
- men udviklede sig især med den liberale samfundsmodels opdeling -
-  i stat, marked og civilsamfund.
Foreningsliv kan ikke adskilles fra frivillighed -
- for uden frivillige kan foreninger ikke eksistere".

"Det særlige ved foreningslivet i Danmark -
- er dets tætte samspil med det offentlige.
Foreninger er selvstændige, men mange støttes af offentlige midler".

"
Frivillighed og foreningsliv betragtes ofte som centrale –
- og positive – elementer i det danske samfund -
- fordi de bidrager til at lære om fællesskab, deltagelse, samarbejde -
- selvstændighed, lighed og oplysning.
Foreninger spiller en stor rolle for udviklingen af et aktivt civilsamfund -
- og for at fremme mødet mellem mennesker -
- fra forskellige dele af samfundet".

Citater fra Den danske Kanon

Se ekstern link til: Danmarkskanon

 

”Danmark er en brugsforening” - lød det -
- da historikeren Palle Lauring skulle beskrive den danske folkesjæl -
- vævet sammen af de fællesskaber og den stærke sammenhængskraft -
- der siden
midten af 1800-tallet er vokset ud af -
- højskole-, andels-, kvinde- og arbejderbevægelsen -
- i et tæt samspil med kirke, skole og politiske partier.

 

OG MAN FORSAMLER SIG

Et forsamlingshus er en bys kulturhus og mødested.
I Danmark er der omtrent 1.000 forsamlingshuse.
Også i Sydslesvig findes danske forsamlingshuse.
De første forsamlingshuse blev oprettet i 1800-tallet som led i en folkelig samling.
Forsamlingshusene i landsbyerne bliver brugt som samlingssted for de lokale.
I husene afholdes fester, konfirmationsfest, bryllupsfest, mindesammenkomst, evt. gravøl.
Derudover er det også stedet for dilettant, bankospil, gymnastik og lignende.
Ejerformen er typisk via en forening eller selvejende institution.
Tidligere var en del forsamlingshuse private interessentskaber.

I dag kalder man ofte et forsamlingshus - medborgerhus eller aktivitetscenter.

 

2018

FANTASTISKE FÆLLESSKABER     FANTASTIC COMMUNITIES

TV-sendevogn ved bagindgang til Askov Højskole.
Hvad skal der ské ?

Det drejer sig om en direkte udsendelse -
- på TV Syd klokken 19 den 27. september -

- fra Askov Højskole -

- i Festsalen -

- hvor der blev udnævnt en vinder -
- i TV2 Region Syds konkurrence -
- om at være et fremragende fantastisk fællesskab.

Vinder var Jels Vikingspil.
The winner of the TV2 Region South competition -
- was Jels Viking Pageant

Fantastiske Fællesskaber er en hyldest til alt det, vi har sammen -
- og konkurrencen er blevet til i et samarbejde mellem Tuborgfondet, Lokale- og Anlægsfonden -
- og de otte TV 2 Regioner.
Torsdag den 27. september blev den syd- og sønderjyske vinder kåret -
- og modtog præmien på 50.000 kroner -
- og går nu videre til den nationale finale den 3. november med en præmie på 100.000 kroner.

 

STYRK FÆLLESSKABET     STRENGTHEN THE SPIRIT OF COMMUNITY

Præsident Obama kom til Kolding -
- torsdag 27. september -
- for dagen efter at tale på Syddansk Universitet.

På Syddansk Universitet fredag 28. september.
"Lederskab begynder med at lytte, ikke tale".
"Leadership begins with listening, not talking".

 

STYRK FÆLLESSKABET - SPAR PÅ EGOISMEN

- og fredag den 28. september -
- besøgte den 44. præsident i USA, Barack Obama, Kolding -
- hvor han på Syddansk Universitet deltog i en spørg/svar dialog -
- med overskriften "En Samtale med Præsident Barack Obama" -
- for et publikum af erhvervsledere, studenter og lokale myndighedspersoner.

Et vigtigt budskab fra præsidenten var: STYRK FÆLLESSKABET - SPAR PÅ EGOISMEN.

STRENGTHEN THE SPIRIT OF COMMUNITY
BE LESS SELFISH

The 44th President of the United States of America, Mr. Barack Obama -
- visited
Kolding - and Syddansk Universitet - Friday, September 28th 2018.
President Barack Obama participated in a moderated Q&A conversation -
- under the headline “A Conversation with President Barack Obama”
-
- for an audience of business leaders, university students, and local dignitaries.

And an important message from the president was: -
STRENGHTEN THE SPIRIT OF COMMUNITY - BE LESS SELFISH

 

BEUNDRINGSVÆRDIG INDSATS AF DE FRIVILLIGE -

- er overskriften på en kommentar -
- af lokalredaktør Jørgen Schultz i JydskeVestkysten
søndag 14. oktober 2018.

"Frivillige skal hjælpe medborgere til et mere aktivt og sundere liv.
Døende mangler nogle at holde  hånden. 45 nye sundhedsambassadører udnævnt
.
Tre
overskrifter fra artikler bragt i JydskeVestkysten".

"Velfærdsstaten og det frivillige arbejde!
Hvordan hænger det sammen. Når vi er et lille land med et højt skattetryk.

Der er den sammenhæng,
at i takt med at statens og kommunernes økonomier presses mere og mere,
er det tydeligt, at det frivillige arbejde er et signal om,
at vi er der for hinanden og er klar til at hjælpe uden egen økonomisk vinding".

 
 

2016

FORENINGERNES DAG

Annonce for Foreningernes Dag den 20. august 2016.

 

1944-1945

TRE JUBILÆER  

Klik på Ladelund Landbrugsskole -
- og læs i årsskrift for 1945 om tre jubilæer: -
Den danske Folkehøjskole 1844 - 1944
Væverne i Rochdale 1844 - 1944
Brugsforenings- og Andelsbevægelsen og Kontrolforeningerne 1895 - 1945

 

1900

ANDELSFORENINGERNES VÆKST

Læs i Kolding Folkeblad 6. marts 1900 -
- om andelsforeningernes vækst fra den første brugsforening i 1866 -
- det første andelsmejeri i 1882 - det første andelssvineslagteri i 1887.
1895 oprettedes "Dansk Andelsægeksport" -
- og i 1898 "Jysk Andelsselskab for Indkjøb af Foderstoffer".

 
 

OMTALE AF FORENINGER
SOM IKKE KAN LINKES TIL FAST ADRESSE PÅ DENNE HJEMMESIDE

 

ARBEJDERNES SAMARITTERFORBUND

Klik på overskriften fra Kolding Folkeblad en dag i februar 1959 -
- og læs om
Arbejdernes Samaritter-Forbunds Vejen afdeling -
- der har holdt eksamen på biblioteket for nyuddannede samaritter.

Vinterholdets kursister blev eksamineret af skolelæge I. C. Heuch -
- og Læge N. O. Lund, Vejen og Nis Juul, Rødding var censorer.

ASF - Dansk Folkehjælp

Det hele startede med en arbejdsulykke i København. 
Under en arbejdsulykke i Cirkusbygningen i
1907, kom flere arbejdere alvorligt til skade -
- og deres arbejdskolleger kunne kun se hjælpeløst til – ingen kunne hjælpe.

Denne ulykke blev den direkte årsag til, at malersvenden Frederik M. Nielsen tog initiativ til -
- at stifte
”Arbejdernes Samariter Forening”, som vi dag kender som Dansk Folkehjælp.
Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 31. juli
1907, og bestyrelsen bestod af -
- to maskinarbejdere, en murer, to arbejdsmænd og en tandtekniker.
Det var begyndelsen på hvad vi over 110 år senere (2017) kender som
Dansk Folkehjælp.

Se ekstern link til: ASF - Dansk Folkehjælp

 

ASKOV BYLAUG

Bylauget i Askov viser byen frem i brochure

Der er mange grunde til, at nytilflyttere har valgt at bosætte sig i Askov.
Nu vil bylauget byde på endnu flere.
300 farvestrålende foldere om højskolebyen er klar til at blive delt ud.
De seneste fem år er Askovs indbyggertal steget med 35 til 1833.
Askov Bylaug tæller omkring 100 medlemmer.
Bylauget er byens talerør. Og senest har man afleveret en trafikplan med Askovs ønsker.
Vi skal have cyklisterne væk fra hovedgade -
- og have Hærvejsstien fra Vejen forlænget helt til Askov-Malt Skole.

Iflg. Ugeavisen Vejen 9. februar
2016

Se også ekstern link til: Askov Bylaug

 

ASKOV/MALT JAGTFORENING

Jagtforening vil hjælpe nye jægere i gang

Gennemsnitlig er nyjægere i dag omkring de 30 år -
- og derfor er det nu lidt med jagttegnet som med kørekortet.
Det er først, når jagttegnet er i hus, at man for alvor skal til at lære -
- hvordan tingene foregår ude i virkeligheden.
Jagtforeningen søger nye jagtarealer, som vil kunne benyttes til nyjægerjagt -
- og håber at foreningens erfarne jægere vil tage nye jægere med ud i naturen.
Det kan være efter krager eller duer eller andetræk.

Iflg. Ugeavisen Vejen 21. januar
2014

Se ekstern link til: Askov/Malt Jagtforening

 

BØRNS VOKSENVENNER

 

Klik på overskriften og læs artikel fra Vejen Avis 21. februar 2006. 

 

DANSK KVINDEGYMNASTIK

Dansk Kvindegymnastik. I Folke-
thinget er indbragt Andragende fra Be-
styrelsen for
Dansk Kvindegymnastikforening
om Rejseunderstøttelser til Fremvisning af
dansk Kvindegymnastik paa
Verdensudstillingen i Paris. Henvistes til Finans-
udvalget.

Notits i Kolding Folkeblad 29. januar 1900.

 

DE UNGES VALGRET FOR ASKOV OG OMEGN

Annonce i Kolding Folkeblad

tirsdag den 28. maj 1907

 

DIABETESFORENINGEN

Foredrag med Stephanie Lose

Vejen Lokalforening for Diabetes
holder foredrag med regionsformand Stephanie Lose -
- den 23. august i Kultursalen i Rødding Centret.
Hun vil komme med tanker og idéer med de nye Stenocentre.
De nye Stenocentre beskæftiger sig primært med forskning og viden omkring diabetes -
- og det er meningen, at der fremover skal være et center i alle Danmarks regioner.
De nye centre er blandt andet understøttet af
Novo Nordisk.

Iflg. Ugeavisen Ny Tirsdag 7. august
2018

Se ekstern link til: Vejen Lokalforening for Diabetes

 

 

 

FC KURDISTAN

En ny fodboldklub

Vejen har fået en ny foldboldklub. Navnet er FC Kurdistan.
Og som navnet antyder det, er der en række spillere med udenlandsk baggrund -
- der ønsker at samles og spille fodbold - også mod andre hold.
Holdet er tilmeldt
DBU Jylland og placeret i serie 5.
FC Kurdistan venter med sin turneringsdebut til søndag 10. april -
- hvor holdet spiller mod
Kolding B ved Vejen Idrætscenter.

Iflg. Ugeavisen Vejen 5. april
2016

 

FOLKEUNIVERSITETSFORENINGEN

 

Folkeuniversitetsforeningen.

I Gaar vedtoges det, at indgaa til
Universitetsudvalget med følgende Ind-
stilling, der gælder Foraarsrækken. Nr.
1, Aage Meyer Benedictsen: "Irlands
Folkekamp".
Nr. 2, Dr. phil. P. Munk: "Det
moderne Frankrig"  og som Nr. 3, Pro-
fessor Claudius Birkens: "Det pro-
duktive Arbejde og dets Betingelser."
Tillige vedtoges det at andrage Vejen
Sparekasse, Vejen Bank, Vejen Brugs-
forening, Vejen Haandværkerforening og
Vejen Borgerforening om Tilskud under
Henvisning til, at Folkeuniversitetsfore-
ningen giver Lærlinge og Elever paa
teknisk Skole gratis Adgang samt Ar-
bejdere og med disse ligestillede Adgang
for halv Pris.

Fra Kolding Social-Demokrat torsdag den 1. december 1910

 

FOREDRAGSFORENINGEN

Tre Damer besvimede
i  Aftes under Pastor Kochs Fore-
drag paa Højskolehjemmet om Søren
Kierkegaard. Paa Grund af den tætte
Sammenstuvning af Mennesker og util-
strækkelig Ventilation blev Luften i Sa-
len for daarlig.


 

Foredragsforeningen.
Til Pastor Kochs Foredrag i Aftes
om Søren Kierkegaard var der mødt
saa mange Mennesker, som Højskole-
hjemmets Sal kunde rumme.
Pastoren omtalte særlig Kierkegaards
Ungdomstid og fortsætter om samme
Emne paa Tirsdag Aften.
- Efter Foredraget var der General-
forsamling i Foredragsforeningen.
Pastor Richter oplæste det reviderede
Regnskab, der balancerede med 367 Kr.
03 Øre. Det oplystes, at Aarets
Regnskab begyndte med Underskud, men
sluttede med et Overskud pa 18 Kr.
29 Øre.
Regnskabet godkendtes enstemmig.
Der er i Aarets Løb afholdt 11
Foredrag.
Til bestyrelsesmedlemmer genvalgtes
Gaardejer N. Philkjær, "Taborgaard",
og Gaardejer N. P. Jørgensen, "Kærs-
dalsgaard". Suppleanter blev pens.
Lærer Bendix Madsen og Købmand P.
Lauridsen.
Efter en lang Diskussion vedtoges
det at fastsætte Kontingentet til 2 Kr.
aarlig for Mand og Hustru samt 50
Øre for Tyende.

Fra Kolding Social-Demokrat torsdag den 1. december 1910.

 

GRÆNSEFORENINGEN AF 2015

De ca. 120 medlemmer -
- i
den nye sammensluttede grænseforening for Vejen Kommune -
- inviterer til den første generalforsamling -
- der finder sted på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole 16. marts 2015.
Regionsrådsformand Carl Holst vil indlede med et foredrag om et politisk emne.

Se ekstern link til:
Grænseforeningen for Vejen og Omegn

GRÆNSEFORENINGEN AF 1922

Grænseforeningen for Vejen og Omegn blev stiftet i 1922 -
- og kan i
2012 fejre 90 års jubilæum.

Iflg. Budstikken 6. november 2012

Grænseforeningen, national forening, oprettet 1920/21 -
-for "med alle lovlige Midler, saavel aandeligt som materielt -
- at støtte og udvikle
Danskheden syd for Grænsen" -
- samt oplyse danskerne om grænsesagen.
Foreningen blev paraplyorganisation for de mange sønderjyske foreninger -
- som var blevet stiftet fra
slutningen af 1800-tallet.

 

HØREFORENINGEN VEJEN - LOKALAFDELING

Høreforeningen på vægterrundgang

Høreforeningens lokalafdeling i Vejen har været på udflugt til Ribe.
Høreforeningen havde sørget for skrivetolke*, og der blev udleveret monitorer -
- så hørehæmmede kunne følge med på skærmen.
Desuden var der sørget for teleslyngeudstyr -
- som blev udleveret til 28 deltagere fra høreforeningen.
Flere af deltagerne havde taget pårørende -
- samt andre med på den spændende rundgang.

Iflg. Ugeavisen Vejen 30. maj
2017

*
En skrivetolk skriver alt, hvad der bliver sagt -
- så en person med hørenedsættelse kan følge med i samtalen på en skærm.

 

KONGEÅ EGNENS GARDERFORENING

Gardere modtog jubilæumstegn

Kongeå Egnens Garderforening har holdt den årlige generalforsamling.
På aftenen blev der tildelt jubilæumstegn til henholdsvis -
- en ti års, en 50 års og en 60 års jubilar.
Foreningen er en del af De Danske Garderforeninger -
- og dækker området Vejen-Brørup-Holsted-Lunderskov -
- men har også medlemmer så langt væk som Nordjylland, Grønland og på Lolland.

Iflg. Ugeavisen Vejen 5. april 2016

Se ekstern link til: Kongeå Egnens Garderforening

 

KULTUR OG LITTERÆR ORIENTERING

KLO - Kultur og Litterær Orientering - i Vejen -
- fik doneret 25.000 kr. af Foreningen Østifterne.

Iflg. Ugeavisen Vejen 21. oktober 2014

 

KVINDEVALGRETFORENINGEN

     Landsmødet i Vejen. Kvinde-
valgretforeningen for Vejen og
Omegn, afholder paa Mandag Aften
Generalforsamling paa Højskole-
hjemmet for at planlægge Arbejdet
i Anledning af Landsmødet, der
skal afholdes i Vejen Lørdag den
6. og Søndag den 7. Juli.
     Deltagelsen ude fra de mange
Kredse synes at blive meget stor,
da der allerede er anmeldt ca. 150
Delegerede og der vil saaledes
blive et betydeligt Forarbejde for
den lokale Forening.

Meddelelse i Kolding Folkeblad 10. maj 1912.

I 1915 blev kvinder tildelt stemmeret til -
-
Folketing og Landsting (dengang tokammersystem) i Rigsdagen -
- på lige fod med mænd.
Forud var gået årtiers kamp for at opnå denne stemmeret -
- fra det første lovforslag blev fremsat i
Folketinget i 1886 -
- over opnåelsen af kommunal
valgret i 1908 -
- til erhvervelsen af den politiske stemmeret syv år senere (
1915).

Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.
Fri og lige valgret ses som et af de grundlæggende idealer i det demokratiske samfund.

 

L'HOMBRE KLUBBEN

Verdens ældste kortspil l'hombre, har en lille entusiastisk skare af tilhængere i Vejen.
De mødes i Huset i Østergade, og så bliver der meldt: Spadille, manille, og basta.

 Iflg. JydskeVestkysten 29. juli 2016

Se ekstern link til: L'hombre Kortklubben i "HUSET"


L'hombre er et kortspil, der oprindeligt stammer fra Spanien -
- og kom til Danmark i 1600-tallet fra Frankrig.
Det kan spilles af 3-4 spillere, men kun tre spillere deltager aktivt i spillet.
L'hombre-spillere udviklede i 1700-tallet en firemandsversion ved navn quadrille -
- der fortrængte l'hombre i blandt andre England og Frankrig, men ikke i Danmark.

- men læs mere om l'hombrens historie på hjemmesiden for Dansk L'Hombre-Union


- og se så dette "Skagen"-billede fra 1885 -
- af den svenske malerinde Sofia Anna Palm de Rosa (1859-1924).
Det forestiller Et l'hombre-parti på Brøndums Hotel -
- og spillerne er P.S. Krøyer, Degn Brøndum og den svenske malerinde Julia Strömberg (1851-1920).
Den fjerde spiller - damen med ryggen til - er muligvis Anna Palm selv.

Maleriet hænger på
Skagens Museum og findes på Internettet som public domain.

Offentligt domæne eller Public domain, ofte forkortet PD, også kaldet det åndelige fælleseje -
- betyder offentlig ejendom. Det vil sige fælleseje og dermed fri for ophavsret.

 

LIONS KLUB VEJEN

Se interne links til: Gæster i Minibyen oktober 2010  /  Avisomtale 2010

Se også ekstern link til: Lions Klub Vejen

 

LIONS KLUB VEJEN - TUSINDFRYD

Lions-kvinder tog skraldet

Ved Open by Night forleden var der opstillet 20 hvide skraldespande -
- på hele strækningen gennem midtbyen.
De var opstillet af
Tusindfrydpigerne og iført deres grønne jakker -
- sørgede de for at holde byen ren.
Til november kan
Lions Tusindfryd fejre ti års jubilæum.
I anledning af jubilæet vil der blive uddelt velgørende midler.
Alle i lokalområdet har mulighed for at søge.

Iflg. Ugeavisen Vejen 13. september
2016

 

LIVING JOY

Living Joy synger for at sprede glæde

Det lokale gospelkor optager nye medlemmer hele september.
Gospelkoret, der øver hver mandag aften kl. 19 på Østerbyskolen i Vejen -
- administreres af
Vejen Aftenskole.
Koret har en støtteforening, der arbejder på at samle midler -
- dels for at holde musikanlægget opdateret -
- dels for at kunne donere en koncert ind imellem.
Det er selvfølgeligt optimalt at synge i et kirkerum, hvor gospel passer naturligt ind -
- men det er  mindst lige så stort at synge på et plejecenter -
- hvor der bliver fældet en glædeståre hos et ældre menneske.

Iflg. Ugeavisen Vejen 18. september
2018

Gospel er en kirkelig musikgenre udviklet i "sorte kirker" -
- dvs. forsamlinger, hvor medlemmerne var sorte – i USA.
Gospel kan fremføres af kor eller som solosang, ofte vokalt eller med et enkelt akkompagnement.
Den er nært beslægtet med spirituals og blues-musikken og har forgreninger til pop og rock.
Ordet gospel kommer fra det engelske ord for evangelium -
- og det meste af gospelmusikken må betragtes som religiøs.

 

MALT HERREDS BIAVLERFORENING

Annonce i Ugeavisen Vejen 10. marts 2015

Se ekstern link til: Malt Herreds Biavlerforening

 

NATTERAVNENE I VEJEN

Natteravnene i Vejen har brug for flere frivillige

Med en stor prisværdig og ulønnet indsats har Natteravnene bidraget til øget tryghed -
- for unge feststemte i nattelivet i Vejen siden
2001.
Omkring 40 medlemmer udgør staben af natteravne i Vejen.
Men det er kun knap 30 af dem, som er aktive, når det gælder om at trække i den gule jakke -
- og tage turen ud i gaderne fredag og lørdag.
De unge har brug for os, og vi er med til at skabe tryghed med vores tilstedeværelse.
Natteravnene er i øvrigt fusioneret med kollegerne i Holsted -
- hvor behovet for frivillige var omend endnu større.

Iflg. Ugeavisen Vejen 24. april
2018

 

NY I VEJEN

Kulturaften med håb og gode råd

Foreningen Ny i Vejen bød på mad, sang, dans og gode råd til at tackle posttraumatisk stress.
Foreningen Ny i Vejen havde inviteret psykolog Rene Petersen fra Brande -
- til foreningens kulturaften onsdag.
Omkring 40 syrere, kurdere, palæstinensere, danskere -
- og enkelte sudanesere, estere, litauere og hviderussere -
- deltog og delte håb og drømme med hinanden.
Drømme, der for eksempel handler om at starte egen virksomhed -
- eller om at få sine nærmeste til Danmark - eller om at gøre verden til et bedre sted.
Aftenen sluttede med at Svend Løbner ledte i en bøn for flygtningene -
- deres børn og deres familier hjemme ved krigszonen.

Psykologens råd mod PTSD (Posttraumatic Stress Disorder / posttraumatisk stresslidelse) -
- lyder sådan:
 
1. Træk vejret dybt 10 gange. Hold en pause og gør det en gang til. Og samme procedure igen.
2. Rør ved hinanden. Et knus på 30 sekunder kan gøre underværker.
3. Dyrk motion. Kom ud i den friske luft og gå en rask tur.
4. Gør det, du kan li'. Definér tre ting, du kan li' at gøre.
5. Tal med nogen om dine problemer - og stop, når det bliver for meget for dig.

Iflg. Ugeavisen Vejen 5. april
2016

Se ekstern link til: Ny i Vejen (Vejen Kommunes integrationsprogrammer)

 

PETANQUEKLUBBEN

Petanqueklubben 99 har festligholdt sit 15 års jubilæum -
- og det skete i Vejen Golfklubs lokaler, hvor 34 af 40 medlemmer var mødt frem.
Louis Timmermann har været formand gennem alle årene.
Jens A. Christensen har været revisor i alle årene.
Petanquespillet foregår på Kærdalens arealer i Vejen.

Iflg. Ugeavisen Vejen 26. august 2014

 

PROPA

Prostatakræftforening
Region Sydjylland og Brørup Sundhedscenter, Vejen Kommune

Fokus på mænd med prostatakræft - og deres pårørende

Invitation til inspirationsaften i Brørup Sundhedscenter 29. november 2018 -
 - i annonce i Ugeavisen Vejen 20. november 2018.

Se ekstern link til: PROPA

 

SCLEROSEFORENINGEN VEJEN

Næsten 10.000 kr. i byttepenge til Scleroseforeningen

Scleroseforeningens lokalafdeling i Vejen har nu tømt de indsamlingsbøsser -
- der i tre måneder har stået i butikker rundt om i Vejen kommune.
Byttepengeindsamlingen har givet 9.981 kr. - som er øremærket til forskning i sygdommen.
Foreningen håber at kunne samle flere penge ind til forskningen søndag 9. september -
- hvor foreningen har fået tilladelse til en husstandsindsamling.

Iflg. Ugeavisen Vejen 31. juli
2018

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation -
- der arbejder for indsamlede midler.
Foreningen har ca. 55.000 medlemmer og bidragydere og omkring 1000 frivillige.
Foreningens fokus ligger på personer ramt af multipel sklerose (MS) -
- der er en kronisk, uhelbredelig neurologisk sygdom, som rammer centralnervesystemet.

Se ekstern link til: Scleroseforeningen / Lokalafdelingen i Vejen

 

SLÆGTSFORSKNING KONGEAAEN

DIS Kongeaaen er navnet på en ny slægtsforskningsforening -
- som er blevet stiftet på et møde på Knudepunktet.

Iflg. Vejen Avis 21. januar 2014

______________


Ved årsmødet på Knudepunktet har medlemmerne nu omdøbt foreningen til -

- Slægtsforskning Kongeaaen -

Navneændringen er en del af en justering af vedtægterne -
- som blev konfirmeret på en ekstraordinær generalforsamling den 23. oktober -
- og er gjort for at gøre formålet med foreningen mere genkendeligt.

Iflg. Ugeavisen Vejen 20. november
2018



Se ekstern link til:
Slægtsforskning Kongeaaen

 

SNEDKERNES FAGFORENING

Klik på logo og læs en beretning om fagforeningens historie -
- og hvad, der blev serveret og sunget ved festmiddagen på Hansens Hotel -
- i anledning af 60 års jubilæet 9. september 1967.

 

SOCIALDEMOKRATISK FORENING

Diskussionsmøde i Vejen.

    Fredag den 10. November, Af-
ten Kl. 8, afholdes der Diskussions-
møde paa Hansens Hotel.
     Redaktør Knud Hansen, Kol-
ding, indleder om "Socialdemokra-
tiet og Fredssagen".

Socialdemokratisk Forening
for Vejen og Omegn

Meddelelse i Kolding-Socialdemokrat 7. november 1905

Fredssagen: Ældre betegnelse for forsvarsdebatten i Danmark i årene 1870-1910

 

SOROPTIMIST INTERNATIONAL VEJEN

Soroptimisters Modeshow gav flot resultat

200 var mødt frem til Soroptimisternes modeshow i aulaen på Vejen Gymnasiium.
126 sæt tøj - eller outfits - blev vist.
Og overskuddet - der blev på 21.000 kr. - vil blive uddelt til humanitære formål.
Snart vil soroptimisterne pakke julekurve for omkring 15.000 kr.
Tidligere har Vejen Soroptimistklub uddelt til f. eks. "Huset" og Natteravnene.

Iflg. Ugeavisen Vejen 11. oktober
2016

Se ekstern link til: Soroptimist International Vejen

 

STØTTEFORENINGEN FOR UNGDOMSARBEJDE I ASKOV-MALT

Sæt et stort kryds i kalenderen -

- lørdag den 6. oktober 2018 kl. 18:30 -
- hvor Støtteforeningen igen holder et brag af en voksenfest på Askov Højskole.
Billetpris inkl. spisning: 300 kr.

Annonce i Virkelyst august
2018

Se ekstern link til: Støtteforeningen for Ungdomsarbejde i Askov-Malt

 

SYDJYDSK VETERAN KLUB

Klubben – Sydjydsk Veteran Klub – blev oprettet i 1995.
Foregangsmanden til stiftelsen af klubben, var Chr. Søborg fra Vejen.
Oprindelig startede klubben som en
NIMBUS klub -
- men blev efterhånden udvidet til også at omfatte andre motorcykel mærker.
Senere kom også veteranbiler i klubben.

Se ekstern link ti
l: SYDJYDSK VETERAN KLUB

 

SYG I VEJEN

Syg i Vejen nu stiftet som ny forening

Ikke færre end 320 tæller borgergruppen Syg i Vejen -
- som blev oprettet som en Facebook-gruppe.
Nu er der stiftet en egentlig forening -
- som har til formål at hjælpe syge, der er kommet i klemme i systemet.
Foreningen glæder sig til et samarbejde og dialog med Jobcentret -
- og ledelse og politikere i Vejen Kommune.
Borgergruppen begyndte i anden halvdel af 2013 at vække behørig opsigt -
- da en række af gruppens medlemmer rejste massiv kritik af den behandling -
- de havde fået af Jobcenter Vejen.

Iflg. Ugeavisen Vejen 21. oktober
2014

 

SHOTOKAN KARATE-DO-KAI     KARATEKLUBBERNE

Klik på overskriften fra Vejen Avis tirsdag 12. juli 1994 -
- og læs om kæmperne fra karateklubberne i Vejen og Rødding -
- Shotokan Karate-Do Kai -
- der er blevet testet i deres kunnen.

Se ekstern link til: Vejen Shotokan Karate-Do Kai

 

VEJEN AFHOLDSFORENING

Annonce i Kolding-Socialdemokrat tirsdag den 9. april 1912.

 

VEJEN ATLETIKFORENING

Atletik for børn og unge

Atletiktræning er løb, kast og spring tilrettelagt til børn (fra 7 år) og unge.
Vejen Atletikforening tilbyder træning i atletikkens mange discipliner -
- på Vejen Atletikstadion, Petersmindevej 1, Vejen.
Stadionet ligger lige bagved Vejen Idrætscenter og Vejen Gymnasium.

Annonce i Ugeavisen Vejen 21. august
2018

Se ekstern link til: Vejen Atletikforening

 

VEJEN BADMINTONKLUB

Badminton i 75 år

Vejen Badmintonklub har i år sat Vejen på landkortet og Europakortet -
- ved at være vært for henholdsvis de danske seniormesterskaber -
- og den europæiske badmintonskole.
På lørdag er Vejen Badmintonklub selv i fokus i Vejen Hallen -
- når klubben markerer sit 75 års jubilæum med reception, opvisningskamp og jubilæumsfest.

Iflg. Ugeavisen Vejen 1. oktober
2013

 

VEJEN BASKETBALL KLUB - BKV 81

Basketklub trækker store navne til Vejen

Takket være basketklubben vil man inden årets udgang i Troldesalen -
- komme til at opleve Hella Joof og Jan Gintberg.
Gennem de seneste år har basketklubben kunnet præsentere -
- en stribe forskellige kunstnere på scenen.
Vi vil gerne kunne byde vores publikum forskellige genrer.
Derfor er der nu også rock på programmet.
Første arrangement finder sted lørdag 10. marts.
Her genopfører Pink Floyd Project -
- den legendariske "Wish You Were Here" i sin fulde længde.

Iflg. Ugeavisen Vejen 27. februar
2018

Basketballklubbens sportslige aktiviteter kan man orientere sig om -
- på klubbens hjemmeside: Vejen Basketball Klub

 

VEJEN BOKSEKLUB

Jubilarens livret: En portion tørre tæsk

Bent Andersen, Skodborg, har gennem et halvt århundrede været aktiv i boksesporten -
- bl.a. både formand og træner i Vejen Bokseklub, hvor han fortsat aftjener sin værnepligt som frivillig.
Da familien i 1968 flyttede fra Odense til Skodborg, meldte han sig ind i Vejen Bokseklub -
- hvor han gennem 17 år var formand og i dag er træner for klubbens ti kampboksere.

Iflg. Ugeavisen Vejen 11. september
2018

Se ekstern link til: Vejen Bokseklub

 

VEJEN BORDTENNISKLUB

Seniorer i Vejen skal lære at svinge battet

Fremover tilbyder Vejen Bordtennisklub bordtennis til allle lokale seniorer  -
- uanset niveau og tidligere erfaringer med idrætten.
Bordtennis sætter ikke bare konditionen på prøve -
- men påvirker og styrker også mange steder i hjernen.

Se ekstern link til: Vejen Bordtennisklub

 
 

VEJEN BRIDGEKLUB

Bridgeklub får 50.000 kr. af fond

Velux Fonden
har givet Vejen Bridgeklub en flot økonomisk håndsrækning.
En håndsrækning, der kommer, lige som klubben skal planlægge 50 års jubilæum -
- og et arrangement i forbindelse med Bridgens Dag den 26. august.
Pengegaven er bl.a. brugt til en kortblandemaskine -
- der gør det muligt at invitere til f. eks. en distriktsturnering -
- med deltagelse af bridgespillere fra andre bridgeklubber.
Kortblandemaskinen kan blande kortene fuldstændig ens -
- så spillerne bord for bord får de samme kort på hånden.
Ingen kan således bagefter hævde, at de havde fået uheldige kort på hånden.
Der er også blevet råd til 20 helt nye Bridgemate-maskiner og en server -
- der løbende indkoder spillene, resultaterne og oplysninger om de enkelte spillere.
Oplysningerne bliver sendt til en central server og opdateret til klubbens hjemmeside.

Iflg. Ugeavisen Vejen 21. august
2018

Se også ekstern link til: Vejen Bridgeklub

PS: Bridge er sport iflg. fakta på - Danmarks Bridgeforbunds hjemmeside

 

VEJEN DANSEFORENING

Sidste dans før julen

Forleden holdt Vejen Danseforening julehygge for alle interesserede i Troldesalen.
Det blev til nogle hyggelige timer for de ca. 130 fremmødte børn og voksne.
Foreningens børnehold viste deres kunnen sammen med et hold fra Østerbyskolen.
Vejen Danseforening slutter sin dansesæson med en danseaften for voksne.

Iflg. Ugeavisen Vejen 27. december 2016

Se også ekstern link til: Vejen Danseforening

 
 

VEJEN DEMOKRATISKE FORENING

Meddelelse i Kolding Folkeblad 8. januar 1906.

 

VEJEN FOLKEDANSERFORENING

Klik på overskriften fra Kolding Folkeblad en dag i februar 1959 -
- og læs om opvisning i folkedans af dansere fra Vejen Folkedanserforening.

Vejen Folkedanserforening blev stiftet for da 10 år siden -
- af bl.a. skomagermester Jørgensen og afdøde smed Rasmussen.

 

VEJEN GYMNASTIKFORENING

Sydbank Fonden har tildelt gymnastikforeningen 10.000 kr. som tilskud til rytmegulv

Næste år kan Vejen Gymnastikforening fejre sit 90 års jubilæum -
- og ønsket er at det skal ske på et rytmegulv -
- der er et redskab til foreningens
TeamGym konkurrencehold.
Rytmegulvet er et fem centimeter tykt gulvtæppe
- hvorpå den rytmiske serie foregår.
TeamGym er en gren af gymnastikken, hvor der konkurreres i tre discipliner -
- en rytmeserie med kraftfulde spring på gulv -
- samt konkurrence på henholdsvis bane og i trampet.
Vejen Gymnastikforening udbyder i dag adskillige hold -
- som henvender sig til alle målgrupper -
- herunder forældre-barn hold, diverse rytme- og springhold for forskellige aldre -
- hold for kvinder, trampolinspringere og senest for børn med specielle udfordringer.

Iflg. Ugeavisen Vejen 24. juli
2018

 

VEJEN HANDELSSTANDSFORENING

Vejen Handelsstandsforening

18. februar 1913 dannes en handelsstandsforening i Vejen.
Initiativtagerne er:
Isenkræmmer Fr. Kasten  
Nørregade 26
Manufakturhandler H. C. Lund   Søndergade 10
Manufakturhandler Fr. Kiel  
Nørregade 24
Boghandler Bruun Møller  
Nørregade 4
og Sagfører Th. Sivebæk  
Nørregade 45

 

VEJEN HÅNDBOLDKLUB 

Vejen Håndboldklub skal fejre jubilæum

Vejen Håndboldklub fejrer 17. september -
-
75 års jubilæum i Vejen Idrætscenter.
Klubben blev stiftet
31. marts 1941 -
- af en lille gruppe mennesker -
- der ønskede at spille det forholdsvis nye spil.
Dengang var det sommersport på græs -
- da der jo ikke var nogen idrætshaller.
Vejen fik en håndboldhal i
1953 -
- og det gav nye muligheder for sporten.
Vejen HK ekspanderede og blev en af -
- de store idrætsforeninger i byen.

Iflg. Ugeavisen Vejen 21. juni
2016

- klik på annoncen -
- og se program for jubilæumsfesten -

Se også ekstern link til -

Vejen Håndboldklub

 

Vejen Inner Wheel Klub

50 års jubilæum hos Vejen Inner Wheel Klub

Vejen Inner Wheel Klub kunne fredag 22. marts fejre, at det var 50 år siden -
- at en gruppe kvinder startede klubben.
Jubilæumsfesten blev holdt på Sportshotellet.
Karen Melvang var en af de kvinder, der tilbage i
1969 var med til at starte klubben.
Som påskønnelse af sin indsats blev hun ved jubilæet udnævnt til æresmedlem.
Dengang - i
1969 - titulerede man hinanden med "fru" var "Des" -
- og blev præsenteret som "fru proprietær Frede Melvang".
I forbindelse med jubilæet har klubben støttet Mødrehjælpen med 5.000 kr. -
- via projektet "Happier Futures - Better Lives" -
- samt Lukashuset Børne- og Ungehospice med 1.000 kr.

Iflg. Ugeavisen Vejen 2. april
2019

 
 
 

VEJEN KVINDELIGE GYMNASTIKFORENING

Gymnastikfest

Søndag den 29. ds. Efterm. kl. 4,
afholder
Vejen kvindelige Gymnastikforening
Opvisning i svensk Gymnastik i
Vejen Øvelseshus.
Efter endt Gymnastik Oplæsning af Gaardejer Niels Hansen, Maltbæk.
Adgang 35 Ø. for voxne og 10 Ø. for Børn.

Meddelelse i Kolding Folkeblad mandag
23. april 1888.

Vejen Øvelseshus lå i Søndergade 8

 

VEJEN-LÆBORG ARBEJDERFORENING

Læs referat i Kolding Folkeblad for mandag den 29. januar 1900 -
- af møde, som Vejen-Læborg Arbejderforening -
- afholdt i Vejen Stationskro lørdag den 27. januar 1900.

 

VEJEN OG OMEGNS FORSKUDSFORENING

Annonce i Kolding Folkeblad lørdag den 10. marts 1900.

Forskudsforening er en
forening (især: af landbrugere) med det formål -
- at sikre medlemmerne adgang til midlertidige billige driftslån.

 

VEJEN OG OMEGNS FRIMÆRKEKLUB

Vejen og Omegns Frimærkeklub blev stiftet i 1969 af en gruppe frimærksamlere.
De mødes hos VUC på Baungårdsvej 2.

Se ekstern link til: Vejen og Omegns Frimærkeklub

 

VEJEN OG OMEGNS SPORTSFISKERFORENING

Handicapvenlig fiskeplads på plads ved søen

Sportsfiskerforeningen har færdiggjort skridsikker fiskeplads helt ud til Drostrup Sø's bred.
Der er også planer om at få etableret en handicapvenlig toiletbygning på stedet.
Foreningen har fået et lille tilskud fra Vejen Kommune.
I forvejen er der handicapvenlige forhold ved
Kongeåen tæt ved Vejen Fodboldgolf -
- samt ved
Jels Voldsted på den vestlige side af Midtsøen.
Foreningen har netop udsat fiskeyngel - både regnbue- og guldørred.
Foreningen tager 90 kr. for fire timers fiskeri.
 
Iflg. Ugeavisen Vejen 16. august
2016

Se også ekstern link til: Vejen og Omegns Sportsfiskerforening

 

VEJEN OG OMEGNS TANDEMKLUB

Cyklister kører som vinden blæser

Klubben har plads til flere svagtseende eller "bagsmæk'er" og normaltseende"piloter".
Klubben, som har seks tandemcykler, er på tur hver mandag og onsdag.
Hver gang kører vi 30-40 km, og for hver 10 km holder vi en lille pause.
Første år er gratis, derefter er kontingentet 300 kr. pr. sæson -
- som varer fra april til oktober.

Iflg. Ny Tirsdag 24. juli
2018

Se også ekstern link til: Vejen og Omegns Tandemklub

 

VEJEN PENSIONISTFORENING       VEJEN SENIOR CLUB AF 1995

Seniorer overvejer fusion i Vejen

De to foreninger Vejen Senior Club af 1995 og Vejen Pensionistforening -
- arbejder på en fusion.
Vejen Senior Club har afholdt ekstraordinær generalforsamling i Vejen Hallen -
- med ét punkt på dagsordenen: Sammenlægning af de to foreninger.
91 af foreningens medlemmer var mødt op for at få en orientering om en eventuel sammenlægning.
Vejen Pensionistforening tager stilling til samme på deres ordinære generalforsamling -
- fredag den 26. oktober.

Iflg. Ugeavisen Vejen 25. september
2018

 

VEJEN SPORTSFORENING

Vejen Sportsforening blev stiftet i november 1890.
Og det begyndte med et par unge mænd, som engang i slutningen af 1880’erne -
- fik lov til at spille fodbold på et stykke mark, der lå i forlængelse af Elmegade -
- tilhørende gårdejer Carl Peter Jacobsen. Samme sted, ved den gamle Vejenhal -
- hvor der igen i 1951 blev anlagt en ny træningsbane.

 
Se også: -

Vejen Stadion -
med omtale af fodboldkampe 1922 til 1969
Præstevænget 38
- om en "sej wing fra Vejen" !

 

VEJEN SVØMMEKLUB

Annonce for Vejen Svømmeklub
i Ugeavisen for Vejen
15. august 2017





- klik på annoncen for større format -





Se også ekstern link til: -
Vejen Svømmeklub

 

VEJEN TENNISKLUB

Vejen Tennisklub

Notits i ”Tiden” 7. april
1905
For om muligt at få dannet en tennisklub indbydes enhver, der interesserer sig herfor -
- til et møde på
Hansens Hotel førstkommende lørdag aften kl. 20.
Såvel damer som herrer indbydes.

 

VENSTRE I VEJEN

Annonce i Ugeavisen Vejen 21. november 2017

Se ekstern link til: Venstre i Vejen

 

VÅGETJENESTEN

Ingen bør dø alene

Det mener man hos Ældre Sagen i Brørup og Vejen -
- som siden 2012 har haft en vågetjeneste -
- et korps af frivillige, som tager ud for at være hos døende i de sidste timer af livet.
I starten var de seks, men selvom der i dag er 15 frivillige i vågetjenesten, er det ikke nok.
Kendskabet til vågetjenesten er blevet større.
Det betyder, at flere benytter sig af vågetjenesten.
Ældre Sagen i Brørup og Vejen samarbejder med Vejen Kommune -
- og rykker ud til plejecentrene i de to byer.
Derudover tager de også ud i private hjem via den kommunale hjemmepleje.

At være frivillig i vågetjenesten er ulønnet.
De frivillige kommer på kursus, inden de sendes ud til en døende.

De frivillige bærer ID-kort. De har tavshedspligt og er forsikret gennem Ældre Sagen.

Vågetjenesten mangler omkring 10-15 frivillige og vil gerne have både mænd og kvinder.


Iflg. JydskeVestkysten 18. juli 2018

 

ÆLDRE SAGEN I VEJEN

Ældre Sagen tilbyder gratis bisidder-hjælp

Ældre Sagens lokalafdeling i Vejen har en bisidder tilknyttet.
Det er gratis, og man behøver ikke være medlem af Ældre Sagen for at få hjælp.
Bisidderen kan hjælpe med til at holde styr på alle detaljer i en samtale hos lægen -
- på sygehus
et, ved visitering til hjemmehjælp, på plejehjemmet -
- sagsbehandler eller anden offentlig myndighed.
Bisidderen er ikke en rådgiver og kan ikke føre sager.
Bisidderen har tavshedspligt.

Iflg. Ugeavisen Vejen 28. august
2018

Se ekstern link til: Ældre Sagen i Vejen