Vejen Miniby

BYGGESTIL

- klik på de med blåt markerede emner -

BOGMÆRKER

BEDRE BYGGESKIK

BUNGALOW     MURERMESTERVILLA     VILLA / ENFAMILIESHUS

MATRIKLER   HUSNUMMERERING   KOTER

BÆRENDE ELEMENTER     TEGL OG MUR

KVISTE KARNAPPER GESIMSER

Bedre Byggeskik

Landsforeningen "Bedre Byggeskik"

- var en alsidig forening for arkitekter og bygmestre.
Arkitekterne og bygmestrene havde det til fælles -
- at de ønskede at rette opmærksomheden mod gode huse i enkle materialer -
- og med gode håndværksmæssige løsninger.

- og som de bl. a. formulerede det i deres formålsparagraf: -

"Det almindelige Byggeri er en Sag af almindelig socialøkonomisk Interesse,
og det er en Sag, der angaar alle, ikke alene dem, der skal bygge,
men enhver, der holder af den danske Jord, det danske Landskab".

Se f. eks.: Østergade 13 og Askovvej 8

- klik på blå markering -
- og vend tilbage hertil med klik på pil øverst tv. på skærm -

Bungalow

En bungalow er en mindre bolig med fladt eller let skrånende tag.
Kendt i Danmark fra 1930'erne.
Bungalowen har to karakteristiske elementer –
- grundplanen kvadratisk og det lave pyramidetag eller helt flade tag.
Den kvadratiske grundform giver huset karakter af en terning.
Huset tilføjes gerne hjørnevinduer, terrasser og udvendige trapper.
Bygningstypen er nu udbredt over det meste af Jorden.
I andre lande (USA) er bungalow mere en stilart
og kan betegne større bygninger end i Danmark.
Navnet bungalow kommer fra engelsk og betyder oprindelig bengalsk.

Iflg. Wikipedia

Ordet bungalow stammer fra engelsk, fra hindi bangla 'bengalsk'.
Bungalow, oprindelig et lille indisk herberg eller sommerhus;
enfamilieshus i én etage med kvadratisk grundplan
og et pyramideformet tag med svag hældning.
I Danmark er bungalowen et eksempel på anonym arkitektur.
Den er en af varianterne
blandt 1930'ernes og 1940'ernes "murermestervillaer"
og kan betragtes som håndværksmestrenes udlægning af funktionalismen.

Iflg. Gyldendals Den Store Danske

Se: Elmegade 16

Murermestervilla

En murermestervilla
er oftest bygget i perioden 1910 til 1940 og igen i 1950’erne.
En murermestervilla er et solidt opført hus
efter periodens traditionelle håndværksmæssige metoder,
og ikke tegnet af en arkitekt.
Hustypen er præget af teglsten og med tegltag
og håndværksmæssig tradition
og stor forkærlighed for teglstensarkitekturen,
hvilket kan ses i forskellige facadedetaljer.
Karakteristika er murværket og taget,
som er markant med et stort tagudhæng
og 45 graders taghældning dækket med teglsten
og båret af synlige spær.
Murstenene var ofte blødstrøgen tegl, gule eller røde.
I gavlene var vinduer og døre
som regel placeret i symmetrisk orden,
medens facaden var mere fantasifuld
med forskellige elementer og former,
som for eksempel en stor karnap,
en entredør, der var indrammet med muret kam,
og måske vinduer med vinduesskodder
for at opnå balance i facadebillede.

Villa / enfamilieshus / enfamiliehus

Fritliggende hus med omkringliggende have, beregnet til bolig for én husstand.

Villa

En villa er en fritliggende ejendom -
- indrettet til beboelse af en eller et par husholdninger.
Ordet villa stammer fra latin (italiensk), hvor ordet betyder "et hus på landet" -
- og fik betydningen by ( på fransk ville ).
Romerne skelnede mellem villa urbana -
- eller villa suburbana, der lå i nærheden af en by -
- og villa rustica, der var en statelig landejendom.
Særligt den første slags blev opført med stor kunstnerisk omhu.

Fra slutningen af 1800-tallet begyndte man på dansk at bruge betegnelsen villa -
- om et landsted eller en fritliggende bygning med omgivende have -
- hvor bygningen var bestemt til bolig for en enkelt familie -
- og i sin bygningsmåde bar præg af ikke at være indrettet til erhverv.
I dag bruger ejendomsmæglerne villa om parcelhuse og rækkehuse,
der endda helt mangler have.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Matrikler Husnummerering Koter

Matrikler - Husnummerering - Koter

Bærende elementer

Bærende elementer

Fundament Syldsten Beton Cement Mørtel

Tegl og Mur

Kviste Karnapper Gesimser

Kviste er ikke bare kviste. Der er en mangfoldighed af kviste.

Der er -

Fladtagskviste - Sadeltagskviste - Afhvalmede sadeltagskviste
Halvbuekviste - Rytterkviste - Afhvalmede rytterkviste
Taskekviste - Altankviste - Dørkviste - Manzardkviste
Københavnerkviste - Halvcirkelkviste

- og der er Gavlkvisten -

- som er -

Bred kvist, der rejser sig i facadens flugt og går over flere vinduesfag.
Er ofte placeret over husets midte.
Kvist i fortsættelse af husets facade.
Kvisten afsluttes af et heltag, hvis tagryg står vinkelret på husets tagryg.
Bred kvist i murflugten på en bygnings facade, oftest over midten.
Gavlkvisten afbryder i modsætning til frontkvisten facadens gesims.

- og så er der -

Karnappen - som er er en mindre udbygning på en bygnings facade -
- som enten er forsynet med døre eller vinduer.
Derfor er karnapper med til at give et bedre lysindfald i ejendommen.
Foruden at give mere lys er karnapper også med til at give ekstra plads.

- og der er -

Gesimser - som regel et vandret bygningselement, der krager ud over muren.
Gesimsen kan være rent dekorativ eller tjene til at lede vand bort fra muren.
Den findes både som fodgesims, båndgesims, taggesims og hovedgesims -
- samt over døre og vinduer.
Gesimser er ofte udsmykket med en frise.

- men klik ind på - Kvistens ABCDE - Håndbog om tagkviste -
- en pdf-fil fra hjemmesiden for Quattro House Denmark.

Karnapper kan ses på dobbelthuset før ombygning i -
- Nørregade 4-6 -
- og også med dørkviste i gavle ovenover karnapperne på huset -
- og dette erstattet af frontkviste - med vindue og med dør - ved ombygning.

Husene i Dammen 1 og Dammen 2 i Askov -
- har også gavlkviste - i nr. 2 en gavlkvist over en karnap.

Et helt nyt hus (2017-18) på Maltvej 6 i Askov -
- har fået påsat to fladtagskviste.

Halvcirkelkviste og halvvalmet tag ses på Rugvænget 36.

Oplysninger også fra diverse leksika og Wikipedia, den frie encyklopædi