|
Jernalderen
i Danmark regnes i dag -
- som tidsrummet mellem
ca. år 500 f.Kr.
til år
850 e.Kr.
Perioden før
jernalderen
benævnes
bronzealderen
-
- og
jernalderen
bliver efterfulgt af
vikingetiden
og tidlig middelalder.
Hærvejen
(tysk: Ochsenweg) er det moderne navn
for det ene -
- af de tre til fire gamle vejforløb på
langs ad Jylland.
Navnet stammer fra ca. 1930 og er af
historikeren Hugo Matthiesen -
- formentlig hentet fra et kort fra
1600-tallet -
- hvor den slesvigske del kaldes
Hærvejen
(Heerweeg).
Vejen har i det hele taget mange navne,
heriblandt -
- Oksevejen,
Sakservejen,
Gammel Viborgvej,
Studevejen,
Adelvejen og
Pilgrimvejen.
Vejens alder skønnes for nogle forløbs vedkommende at kunne føres -
- op mod
4000 år
tilbage (højanlæg, bebyggelser m.v) -
- men skriftlige kilder findes først fra
begyndelsen af
middelalderen.
Vejforløbets høje alder skyldes formentlig -
- at det følger
vandskellet langs
den
Jyske højderyg.
Det giver den fordel, at der er forholdsvis
få
vandløb og
mosedrag, som skal passeres.
Der er ikke tale om en enkelt, veldefineret
vej, men om flere nord-sydgående vejforløb -
- der for nogles vedkommende kan have været
i anvendelse på samme tid -
- men som har flyttet sig gennem tiderne.
På de normale veje var broerne en
flaskehals, så det særlige ved hærvejen var
-
- at man kunne brede sig i flere spor -
- hvilket var nødvendigt ved studedrift og
transport af en hær.
Vejen har to til tre forløb
fra Limfjorden
-
-
fra Aggersund / Aggersborg (Løgstør)
-
fra Farstrup
- fra Lindholm (Aalborg til Viborg -
- og derfra videre langs den Jyske højderyg over
Nørre Snede
-
Randbøl
(hvor den gamle vej til
Ribe
skiller sig fra) -
-
Vejen,
Vojens, Rødekro og Flensborg.
|
