Bliv medlem af Vejen Miniby

- som aktivt medlem eller som støttemedlem -

 
 

Tilbage til Startsiden

 

Det er ikke altid, der tages så hårdt fat.
Der både bygges og hygges !

 

Kom og vær med i Miniby-projektet !

Vi har brug for flere kollegaer
til hjælp med arbejdet på Værkstedet og i Anlægget.

Faglig viden indenfor et håndværksfag er ikke nødvendig.
Vi lærer af hinanden !

Der er også brug for at få udført tekniske tegninger
og foretaget indsamling af lokalhistoriske data - o.m.a.

Læs om arbejdets gang i Minibyen
i Dagbøgerne på vores hjemmeside.

Kig forbi for en uforpligtende snak.
Måske er det noget for netop dig !

 

Opbygningen af Vejen Miniby er et stort projekt,
der går ud på at vise hvordan Vejen så ud i tiden 1900-1940..

En række frivillige byggere, ofte med en håndværkermæssig baggrund,
men alle med det til fælles, at de er gået på pension,
udgør arbejdsstyrken i minibyens opbygning.
Byggernes baggrund sikrer,
at alt arbejdet er af højeste håndværksmæssige kvalitet.

I byggearbejdet anvendes mange former for materialer og forbrugsgods
til fremstilling af mursten, tagsten, tagrender, tagspær og m.m.

Mange virksomheder støtter projektet med sponsorater
af såvel økonomisk art som med materielle effekter.

Det er vi selvfølgelig meget glade og taknemmelige for,
men nu vil vi gerne appellere til endnu flere om at støtte projektet,
så vi kan sikre minibyens beståen og videreudvikling
til glæde for os og for alle andre,
der synes om vort byggearbejde med Vejen Miniby.

Tegner du eller din virksomhed et medlemskab af foreningen Vejen Miniby -
- er du som støttemedlem -
- med til at sikre den økonomiske opbakning til projektet.


 

Kontingentet for aktivt medlemskab -
- af Foreningen Vejen Miniby er 300 kr. årligt.

 

Støttemedlemskab


Du kan vælge enten firmakontingent
eller privat medlemskab
som enkeltperson eller for hele husstanden.

Vi beder dig venligst indbetale dit kontingentvalg,
som privat medlem kr. 100,00,
privat husstand kr. 200,00
eller som firmakontingent kr. 300,00 til konto:


Reg.nr. 1551 kontonr. 446 781 4370 Danske Bank

(Husk navn og adresse på indbetalingen)

Når vi har registreret din indbetaling,
sender vi dig en bekræftelse på, at beløbet er modtaget.