Moselund Forsøgsstation

Til Gårde i By og på Land     Til Startsiden

Forsøgsstationerne Moselund og Lundgaard

- er oprettet henholdsvis 1897 og 1916
til Supplering af Forsøgene i Askov og under Stationen her.
Den første navnlig til Forsøg med forskellig
Afvanding, Jord og Sandbelægning, Kalkning og Gødskning;
den anden til forskellig Jordbearbejdning, Sædskifte, Gødskning og Kalkning.

Moseforsøgene har egentlig deres Oprindelse i nogle Forhandlinger om Mosekultur
paa Landbrugsmøder i København i Jubilæumsaaret 1888.
Allerede i 1889 sluttede 40 af Vejen-Askovegnens Landmænd sig sammen
under Fr. Hansens Ledelse for - med Hedeselskabets Støtte - at faa oprettet
en „Prøvestation" i Vejen Mose.

Denne Station, 5 Td. Land, blev nedlagt i 1899, mens, som nævnt,
den noget større Station blev oprettet 1897.
Mosestykket blev forpagtet paa 20 Aar,
dels fra Dortheasminde, godt 3 Td. Land,
og dels fra L. Skovgaard, godt 7 Td. Land,
som i Sommeren 1902 blev kultiveret færdig
til Forsøgene med Udgrøftning og Jordbelægning.

Leder af Forsøgene blev Fynboen Jørgen Jørgensen.
Foruden Forsøgsarealerne, som han paa udmærket Maade passede i 28 Aar,
fik han 5 Td. Land Agerjord som en Slags Tjenestejord,
men denne ”Agerjord” bestod rigtignok mest af
Sand og Grusgrave samt Mosehuller.
Desuden forpagtede han selv 3 Td. Land til fra L. Skovgaard.
”Denne Jord er nu, siger Fr. Hansen i en Indberetning 1916,
ved Assistent Jørgen Jørgensens ihærdige maalbevidste Arbejde
omdannet til god og værdifuld Agermark . . .
Han har desuden anlagt en stor og god Nyttehave
og opelsket smukke og gode Læbælter.
Bygningerne med den omliggende Have og Agermark
er nu et Mønsterhusmandsbrug”.

Ved Nedsættelsen af Statens Bevillinger i 1923-24
blev baade Askov Sandmark og Vejen Mosestation inddraget,
den sidste fra 1. April 1925.

Jørgen Jørgensen afviklede nu Forsøgsvirksomheden indtil sin Død 1931.
Han havde allerede 1918 overtaget Stationen som Ejendom.

Fra ”Vejen Sogn i Malt Herred” ved Søren Alkærsig (1940-41)

Se også: "Moselund" - Mosevænget 3