Lurstenen

 

Tilbage til Kærvej

 
 

Stien - mellem Kærvej 9 og Vestre Maltvej - der fører til stedet -
- hvor i 1861 to bronzelurer blev fundet.

I dette krat med birketræer er rejst en sten til minde om fundet af lurerne.

Inskription på mindestenen

100 m MOD ØST ER
DISSE LURER FUNDNE AF
GAARDEJER
LAUST MADSEN
BAUNGAARD
I AARET 1861

MED FORTIDS RØST
SKAL LUREN GJALDE
TIL FREMTIDS TRØST
I TIDER TRANGE


REJST I DANMARKS
MØRKETID 1942

 

Lur er betegnelsen for to forskellige typer af blæseinstrumenter.
Den senere type, træluren, blev brugt i middelalderen i Skandinavien.
Den ældre type, som har navn efter den senere,
er fremstillet af bronze og dateres til bronzealderen.
Disse lurer er ofte blevet fundet i par i moser, hovedsageligt i Danmark.
I alt er der fundet 56 lurer: 35 (inklusive fragmentariske) i Danmark,
4 i Norge, 11 i Sverige,
5 i det nordlige Tyskland (bl.a i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Mecklenburg),
og en enkelt i Letland.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

A lur, also lure or lurr, is a long natural blowing horn without finger holes
that is played by embouchure.
Lurs can be straight or curved in various shapes.
The purpose of the curves was to make long instruments easier to carry
(e.g. for marching, like the modern sousaphone)
and to prevent directing the loud noise at nearby people.
The name lur is particularly given to two distinct types of ancient wind instruments.
The more recent type is made of wood
and was in use in Scandinavia during the Middle Ages.
The older type, named after the more recent type, is made of bronze,
dates to the Bronze Age and was often found in pairs,
deposited in bogs, mainly in Denmark and Germany.
It consists of a mouthpiece and several pieces and/or pipes.
Its length can reach between 1.5 meters and 2 meters.
It has been found in Norway, Denmark, South Sweden, and Northern Germany. Illustrations of lurs have also been found on several rock paintings in Scandinavia.

From Wikipedia, the free encyclopedia

 

Bronzelurer.

Bronzealderen i Danmark inddeles i:

Ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: I, II og III
Yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) som igen indeles i tre perioder: IV, V og VI.

Lurmærket er et varemærke for dansk producerede landbrugsvarer.
Den 23. oktober 1901 blev lurmærket registreret som varemærke
med de fire sammenslyngede lurer og den påtrykte tekst, "Danish Butter".
Mærkningen blev indført på privat initiativ,
da Danske Mejeriers Smørmærkeforening besluttede,
at eksport af smør skulle ske under et fælles mærke og med en fælles kvalitet.
Siden 1901 var dansk smør derfor underlagt kontrol,
og hvis et mejeri ikke levede op til kvalitetskravene,
kunne smørret ikke sælges under lurpaknavnet.

Ordningen havde så megen succes, at der blev vedtaget en lov,
som trådte i kraft den 30. marts 1906,
og som pålagde danske mejerier at lurmærke alt smør til eksport.
Dermed blev det lurmærket indbegrebet af statskontrolleret kvalitet.
I de følgende årtier spillede mærket,
der også blev brugt på dansk bacon til eksport,
en betydelig rolle for den danske fødevareeksport til især Storbritannien.

Efter at lurmærket var blevet lovreguleret i 1906,
blev bestemmelserne fem år senere fulgt op
med mere præcise krav til producenterne.
Nu kunne mælk, fløde og smør eksporteres under lurmærket,
men kun hvis det havde været pasteuriseret og dermed var renset for bakterier.
Denne bestemmelse bevirkede, at lurmærket blev opfattet både som et løfte
om ensartet, høj kvalitet og som en garanti for sygdomsfri fødevarer.
Hermed havde mejerierne og staten skabt det,
man i dag ville kalde et succesrigt ”brand”.

I 1988 kritiserede EF-Kommissionen ordningen
for at være en handelshindring
i strid med Rom-traktaten,
 idet der var tale om et statsligt kvalitetsmærke
forbeholdt produkter lavet af danske råvarer.
På den baggrund blev administrationen af lurmærket i 1991
overdraget fra Landbrugsministeriet til de Danske Mejeriers Fællesorganisation,
det nuværende Mejeriforeningen.
Kommissionen vurdede dog, at dette tiltag var tilstrækkeligt,
så i 1997 blev alle rettigheder til lurmærket overdraget til Mejeriforeningen.

I 2012 blev rettighederne solgt videre til Arla Foods for 150 mio. kr.,
hvilket pt. afventer fødevareministerens godkendelse.

En moderniseret version af lurmærket kan fortsat ses på dansk lurpak-smør.